Kita Con 2018

Kita Con er en kulturmesse for japansk populærkultur, hvor vi bl.a. afholder quizzer og konkurrencer samt sociale events. Desuden vil vi have et gameroom med diverse konsoller til fri afbenyttelse samt et brætspilsrum med spil for enhver smag.

Så kom frisk, og vær med til at gøre Kita Con 2018 til noget særligt, når vi i år åbner dørene for en ny lokation og spændende arrangementer. Desuden kan vi med vores kiosk tilbyde et bredt udvalg af japansk og asiatisk-inspirerede varer, og vi kan desuden tilbyde både morgen- og aftensmad under hele arrangementet.

Som altid har vi også en sovesal til rådighed, og vi har som noget helt specielt fået lov at benytte badefaciliteterne i Gistrup Hallerne.

For de kreative sjæle vil der være plads i Artist Alley, hvor de mest fantastiske og fantasifulde kreationer bliver fremstillet og forhandlet. Dem, som har lyst til at fortælle om deres egen forening/klub eller har varer, de vil sælge, har vi plads til i vores Dealer-område.

Bemærk, at der vil være fotografer til connen, som tager billeder for Anime Kita. Fotograferne arbejder frivilligt for Anime Kita og følger vores reglement.

Overstået

Arrangør

Anime Kita

Anime Kita er en anime forening med base i Aalborg, Nordjylland. Her er det medlemmerne der sætter dagsordenen, hvilket gør at alle kan nyde godt af hinandens ideer og engagement.

Vi bestræber os på at skabe et mere samlet miljø, hvor ligesindede personer kan dele deres interesser, gennem blandt andet vores facebookgruppe. Vi afholder en mindre convention en gang om året, hvor det er muligt at underholde sig med hinandens selskab, samt deltage i forskellige konkurrencer, aktiviteter eller være med i vores cosplay show. Ydermere holder vi en gang imellem små tema arrangementer såsom film aftener, cosplay workshops mm.

Så hvad enten du er en rigtig ”otaku” eller først nu har fået øjnene op for den japanske popkultur, er alle interesserede velkomne til vores con og møder.

http://www.anime-kita.dk

[email protected]

CVR nummer: DK31380383

Praktisk Info

Gistrup Skole
Hadsundvej 406
9260 Gistrup
Danmark
13. juli 2018 kl. 16.00
15. juli 2018 kl. 16.00
Maks 250 deltagere
Kan rumme 100 overnattende